I 1996 blev der givet opholdstilladelser til 318 au pair-piger.
Sidste år fik 2.207 au pair-tilladelser. Det er en stigning på 694 procent på 11 år, skriver Politiken tirsdag. Langt de fleste tilladelser går til filippinske piger.
»Det er blevet mere legitimt at have betalt hjælp i hjemmet, og familierne er blevet mere pressede. På Filippinerne er der tradition for at rejse til udlandet og arbejde«, siger ph.d. Helle Stenum, Aalborg Universitet.
Hun står bag rapporten ’Au pair i Danmark: Billig arbejdskraft eller kulturel udveksling’, som er lavet op til Folketingets au pair-høring i morgen.
Tvinges til at arbejde ekstra
Aalborgforskeren peger på, at antallet af arbejdstimer i hjemmet er steget en del siden 1980’erne, og at næsten halvdelen af børnefamilierne – 44 procent af kvinderne og 39 procent af mændene – føler sig stressede.
Det kan 29-årige filippinske PHAMELA HOFFMANN nikke genkendende til. Hun kom til Danmark som au pair i sommeren 2006 for at tjene penge til behandling af sin kræftsyge mor.
I dag arbejder hun ikke længere som au pair. Hun er hun gift med en dansk mand og har fået arbejde som rengøringsassistent. Hun bruger en stor del af sin tid på at hjælpe au pair-piger.
Sidste år oprettede filippinske PHAMELA HOFFMANN, der selv kom til Danmark som au pair, sammen med sin danskfødte mand en hjemmeside, hvor filippinske piger kan henvende sig.
»Pigerne bliver for eksempel tvunget til at arbejde mere, end de skal, eller sat til at gøre rent hos en moster eller søster«, siger Phamela Hoffmann.
Arbejder sort ved siden af
Mange au pair-piger er så opsatte på at tjene penge, at de arbejder sort som for eksempel rengøringsassistenter ved siden af au pair-jobbet, forklarer Phamela Hoffmann. Også i den tid, hvor det ellers var meningen, at de skulle gå i skole og få kulturelt input.
»På Filippinerne arbejder man op til 16-18 timer om dagen og tjener mellem 300 og 600 kroner om måneden. Her kan de arbejde en time og få hundrede kroner. Så selvfølgelig vælger de det«, siger hun.
»Jeg håber, at myndighederne gør det obligatorisk at gå i skole. Vi er her jo også for at lære sproget og kulturen og knytte bånd til andre mennesker. Det er en misforståelse, når au pair-piger bare bliver brugt som billig arbejdskraft«, siger hun.
Sidste år fik 2.207 au pair-tilladelser. Det er en stigning på 694 procent på 11 år, skriver Politiken tirsdag. Langt de fleste tilladelser går til filippinske piger.
»Det er blevet mere legitimt at have betalt hjælp i hjemmet, og familierne er blevet mere pressede. På Filippinerne er der tradition for at rejse til udlandet og arbejde«, siger ph.d. Helle Stenum, Aalborg Universitet.
Hun står bag rapporten ’Au pair i Danmark: Billig arbejdskraft eller kulturel udveksling’, som er lavet op til Folketingets au pair-høring i morgen.
Tvinges til at arbejde ekstra
Aalborgforskeren peger på, at antallet af arbejdstimer i hjemmet er steget en del siden 1980’erne, og at næsten halvdelen af børnefamilierne – 44 procent af kvinderne og 39 procent af mændene – føler sig stressede.
Det kan 29-årige filippinske PHAMELA HOFFMANN nikke genkendende til. Hun kom til Danmark som au pair i sommeren 2006 for at tjene penge til behandling af sin kræftsyge mor.
I dag arbejder hun ikke længere som au pair. Hun er hun gift med en dansk mand og har fået arbejde som rengøringsassistent. Hun bruger en stor del af sin tid på at hjælpe au pair-piger.
Sidste år oprettede filippinske PHAMELA HOFFMANN, der selv kom til Danmark som au pair, sammen med sin danskfødte mand en hjemmeside, hvor filippinske piger kan henvende sig.
»Pigerne bliver for eksempel tvunget til at arbejde mere, end de skal, eller sat til at gøre rent hos en moster eller søster«, siger Phamela Hoffmann.
Arbejder sort ved siden af
Mange au pair-piger er så opsatte på at tjene penge, at de arbejder sort som for eksempel rengøringsassistenter ved siden af au pair-jobbet, forklarer Phamela Hoffmann. Også i den tid, hvor det ellers var meningen, at de skulle gå i skole og få kulturelt input.
»På Filippinerne arbejder man op til 16-18 timer om dagen og tjener mellem 300 og 600 kroner om måneden. Her kan de arbejde en time og få hundrede kroner. Så selvfølgelig vælger de det«, siger hun.
»Jeg håber, at myndighederne gør det obligatorisk at gå i skole. Vi er her jo også for at lære sproget og kulturen og knytte bånd til andre mennesker. Det er en misforståelse, når au pair-piger bare bliver brugt som billig arbejdskraft«, siger hun.
